Cykeldæk

Hvordan er et cykeldæk opbygget?

Cykeldækket opbygges efter hvilke egenskaber der kræves af det enkelte dæk. Skal det bruges på en racercykel, vil det ofte være vægten der er vigtigst. På en MTB vil det er grebet i undergrunden vigtigere end vægten. Og til hverdagscyklen vil vi gerne være fri for at punktere.

Men der er god nogle lighedspunkter, som vi forsøge at beskrive her.
cykeldæk opbygning

Prøv at se på tegningen ovenfor og se beskrivelsen.

  1. Det inderste lag er et gummilag eventuelt med en forstærkning af tråde, beregnet på at beskytte slangen. Det er ofte glat for at slangen kan bevæge sig fri.
  2. Kanten rundt som sidder i fælgen er forstærket med en læreds /gummiforstærkning. Den skal også kunne holde til et dækjern, når dækket skal afmonteres.
  3. På de fleste almindelige dæk, er der en ståltråd rundt i kanten. For at holde dækket i facon og afstive det. Disse typer dæk hedder kanttrådsdæk. Hvis vi bevæger os over i dæk til racer eller MTB, er det som reglen et såkaldt foldedæk. Det er et dæk uden denne tråd rundt. Det gør man for at mindske vægten på dækket. Dækket bliver også nemmere at få af og på.
  4. Dette lag er et beskyttelseslag. Punkteringsbeskyttelsen er forskelligt udformet, alt efter fabrikat. Typiske er det et kevlarlag, et sejt kunststof lag, der er lagt mellem gummilagene.
  5. Endnu et gummilag, beregnet til at afstive dækkets facon. Dette lag kaldes for karkassen.
  6. Dette lag er ofte et gennemstikslag, det kan være af flere forskellige materialer. Enkelte fabrikanter har forskellige systemer og benævnelser for deres punkterings beskyttelse.
  7. Det yderste lag gummi, er dels til at holde sammen på dækket, men også samtidig, dækkets mønster. Denne del af dækket kaldes for slidbanen.

Det er selvfølgelig en meget forenklet opbygning af et dæk. Der er nogle faktorer der er bestemmende for hvilke materialer og teknikker der er anvendt i det enkelte dæk.

Almindelige cykeldæk.

Hvis man kigger på et almindeligt cykeldæk udvendig fra, så kan man sige, at det er dels gummiblandingen men også mønstret, der bestemmer hvor godt dækket tager ved i undergrunden.

Vigtigheden af et godt vejgreb

På en almindelig cykel er det vigtigt, at dækket har et godt greb i asfalten.
Ved at gøre gummiblandingen blød, får man et godt greb, men også et dæk der hurtigt slides.
Når vejen er våd, skal der noget mønster til at lede vandet væk og derved gøre grebet bedre. Så det er ofte en opvejning mellem grebet og holdbarheden, der bestemmer kvaliteten af dækket. Man kan godt lave dæk, der holder meget længe, ved af fylde nylon i gummiblandingen. Det er bare den ulempe ved den metode, at dækket bliver hårdt og derfor ikke griber så godt i vejen.
cykeldæk generelt

Punkteringsfrit cykeldæk

Desuden ønsker vi til hverdagscyklen et cykeldæk, der ikke punktere så let. Der findes flere metoder til at lave et punkteringsfrit eller et punkteringshæmmende cykeldæk. De fleste kender benævnelsen et kevlar dæk. Det betyder, at der er støbt et lag ind i dækket af kevlar, typisk en måtte, der har den egenskab, at den er sej at gennembryde (Se nr. 4 på tegningen).

Gennemstiksbeskyttelse

Andre fabrikater bygger deres punkteringsbeskyttelse af et eller flere lag, af et materiale der hæmmer gennemtrængningen. En metode der vinder mere indpas, er en indstøbt kerne af en tykkelse mellem 2 og 5 mm (Se nr. 6 på tegningen). Dette indlæg er af et stærkt massivt materiale normalt nylon eller plast.

Racerdæk.

Racerdække skal opfylde helt andre behov, nemlig lethed og minimal rullemodstand. Her er gummiblandingen af meget stor betydning.

Rullemodstanden i et racerdæk

Rullemodstanden er en faktor for sig selv. Jo mere ru et cykeldæk er, jo større overflade har dækket og jo større er rullemodtanden. Det er grunden til at de fleste racerdæk næsten ikke har noget mønster.

Slidbanen på et racerdæk

Desuden vil man se en anden afgørende forskel på et almindeligt dæk og et racerdæk. På racerdækket vil slidbanen ofte gå et stykke ned på siden af dækket. Dette gøres for at dækket ikke skrider på vejbanen under sving, hvor cyklen bliver lagt ned.
racerdæk

Trykket i et racerdæk

I et racerdæk kører man med et meget højere dæktryk end på både MTB og hverdagscykler. Når man kører med et meget højt dæktryk, så mindsker man kontakten til vejbanen og på den måde skaber man en mindre rullemodstand. Ulempen ved det er, at man også skaber et øget risiko for punkteringer, da gummiet på et hårdt pumpet dæk ikke kan give sig og derfor ikke yder den samme beskyttelse for gennemstik. Et typisk racerdæk kan tåle et dæktryk på helt op til 160 psi eller ca 12 bar.

Billige racerdæk

Racerdæk er ikke billige og det er de ikke af de ovenstående faktorer. Alle de specielle tiltag for at sikre et godt vejgreb, rullemodstand og lav vægt er fordyrende for udviklingen og produktionen af et racerdæk. Det kan selvfølgelig ikke undgås af det koster lidt ekstra at lave et dæk med en udvidet slidbane ned af siden og samtidig skal man lave et så let dæk som muligt, der skal kunne holde til et højt dæktryk og gerne være slidstærkt også.

MTBdæk.

Et MTBdæk benyttes til brug på ujævnt underlag og ofte også fedtet underlag og man har derfor rigtig meget fokus på vejgreb, når man designer mtbdæk.

Strukturen i et mtbdæk

Grebet i undergrunden er overvejende bestemt af de knopper, der er på dækket.
Det er ikke mange år siden, at knopperne på et mtbdæk ikke kunne blive store nok.
I dag har man fundet ud af at mindre knopper i forskellige mønstre har langt bedre bid end blot at lave et mtbdæk med store knopper.

Slidbanen på et mtbdæk

mtbdæk
Mange MTB dæk har som racerdækket slidbanen, der går op af siden på dækket. For at forbedre grebet under svingmanøvren og i skoven, er det vigtigt for et mtbdæk, at det har et godt mønster og knopper på siden også, da man ofte kommer ud for så ujævnt underlag, at man benytter cykeldækket side til at opretholde en optimal kontakt til underlaget.

Gummiblandingen i et mtbdæk

Selvom du kører i skoven har gummiblandingen en væsentlig betydning for grebet i undergrunden. Et mtbdæk bliver ikke kun brugt i godt vejr, men bliver også i meget stort omfang benyttet i fx frostvejr. Når gummi bliver varmet op, så bliver det mere klæbrigt og når det køles ned, bliver det hårdere. Derfor er gummiblandingen i et sommerdæk og et vinterdæk til mtb ikke den samme og er en væsentlig faktor for, at man bliver glad for sit cykeldæk.

Vægten af et mtbdæk

Vægten af et mtbdæk er ikke af den samme betydning, som på et racerdæk, men hvis man kører konkurrencekørsel på sin mountainbike, så kan ekstra vægt få en betydning, både i forhold til, når man kører på cyklen, men bestemt også i forhold til de situationer, hvor man er nød til at bære sin cykel.

Billige mtbdæk

Som ved racerdæk, så kan man ikke få nogle rigtig gode billige mtbdæk. Hvis man vil have et godt mtbdæk, så ligger der en del udvikling bag og den skal man også betale lidt for. Typisk kan man købe et godt mtbdæk for 150 kr. og opefter.

Hvad er slangebid?

slangebidI et mtbdæk kører man ikke med særligt højt dæktryk, da et lavere dæktryk giver både et bedre greb i underlaget og desuden giver en god affjedring. Når man kører med et lavere dæktryk, er der risiko for snakebite eller slangebid, som det hedder på dansk. Slangebid betyder at dækket trykkes så meget sammen at fælgen laver to små huller i slangen. Disse huller sidder på samme måde som et slangebid ville gøre og deraf også navnet.
For at undgå slangebid sørger man for at lave karkassen (se nr. 5 på billedet) stivere og højere på et mtbdæk. På et racerdæk er dækket pumpet meget hård og derfor er det meget sværere at trykket dækket så meget sammen, at man kommer til at nappe slangen.
Nogle foretrækker at køre slangeløst på deres mtb netop for at undgå slangebid. Slangebid bliver også i dagligdagen kaldet for kantstensbid, da det på hverdagscykler ofte er ved at man kører op over en kantsten, at man kommer til at presse cykeldækket så meget sammen, at fælgen napper i slangen.

Hometrainerdæk.

Et sidste dæk der findes i dækjunglen er dæk specielt til hometrainer eller træningsruller.

Varmebestandigt cykeldæk

Hvorfor nu lave et specielt hometrainerdæk?
Det er egentligt enkelt, når du kører indendørs på hometrainer, udvikles der ekstrem meget varme mellem dækket og rullen på hjemmetræneren. Denne varme smelter nærmest det almindelige dæk. Ofte vil gummiet blive raspet af og blive sendt bagud i små klumper. Efter ganske få ture på din hometrainer eller cykelrulle kan et almindeligt racer dæk være helt firkantet.
Derfor er det en rigtig god ide at ofre et specielt dæk til sin hometrainer.

Punteringsbeskyttelse

Et hometrainerdæk er kun beregnet til brug på træningsmaskiner og her derfor hverken punteringsbeskyttelse eller slidbane på siden af dækket. Derfor kan det ikke anbefales at benytte det til kørsel udenfor. Lige så bestandigt som det er til brug på hometrainer – ligeså sart er det, hvis du benytter det til kørsel på vejen.

Billige hometrainerdæk

Et hometrainerdæk kan typisk fås til priser på lige i underkanten af 200 kr, men hvis de bruges korrekt, så kan også holde i lang tid.
hometrainerdæk

Generel beskrivelse af cykeldæk

Hvad betyder gummiblandingen for vejgrebet.

Hvis vi tænker os en f1 racerbane, så kan man tydeligt se det ideelle spor rundt på banen. Sporet er farvet sort af gummi fra bilernes dæk. Formel 1 raceren kører med over 300km/t men kan godt holde sig på banen, det skyldes til dels dækkenes gummiblanding. Blandingen er blød at den næsten klæber til vejen. Men til gengæld holder et sæt dæk til en formel 1 bil ikke i ret lang tid. Hvis disse biler blev monteret med et standard dæk, hvor gummiblandingen også består af nylon, ville de miste vejgrebet og derfor være nød til at sætte farten ned, hvis de ikke skulle skride ud i svingene. De ville tilgengæld spare meget tid ved ikke at skulle ind og skifte dæk hele tiden. Derfor er det altid en opvejning for en racerkører, om der skal den ene eller den anden slags dæk på set i forhold til vejens beskaffenhed (våd eller tør vej) og temperaturen i vejen.

Det er det samme forhold er gældende for dine cykeldæk. Derfor skal man ikke altid vælge det billigste dæk, men et dæk der kan opfylde dine behov ved at kunne holde i så lang tid som muligt uden at man ødelægger køreglæden og rullemodstanden.

Punkteringsbeskyttelse.

En medvirkende faktor til at mindske risikoen for punktering, er at holde dækket korrekt oppumpet hele tiden. På de fleste dæk er angivet et minimum og et maksimum dæk tryk. Hvis du kører med for lidt dæktryk, vil cyklen dels blive tungere at træde, men der sker også det at dækket trykkes sammen og derved beskadiger dæksiderne. Et for højt tryk kan betyde at dækket springer inde i kassen og det kan forsage enten en bumpende kørsel eller at dækket simpelthen eksploderer. Når et korrekt oppumpet dæk møder en sten på vejen, vil stenen blive skubbet væk fra dækket. Hvorimod et halvflads dæk der møder en sten på vejen, vil mange gange samle stenen op i dækket og den vil langsomt arbejde sig genne, med en punktering til følge.

Se flere forskellige cykeldæk her.

Skriv et svar

Billige Fodpumper, Co2 pumper, Minipumper m.m. til cykler